Prisstigninger og inflation er ideelt set ikke det samme

Vi glemmer, at prisstigninger og inflation ideelt set ikke er det samme, og derfor er der nuancer i debatten om stigende priser, vi ikke får tilstrækkeligt afdækket.

I den offentlige debat bruger vi skiftevis udtrykket prisstigninger og inflation til at beskrive det samme, men der er faktisk en essentiel forskel mellem de to, og i dette inflationære klima, vi befinder os i i øjeblikket, er det på tide, at vi lærer den at kende:

”Prisstigninger er et markedsfænomen, Inflation er et monetært fænomen. Prisstigninger er uden for vores kontrol, og er bedst efterladt til at løse sig selv. Inflation er vi helt selv herre over.”

Hvis man skærer den helt ind til benet, er der to årsager til, at prisen på en given vare kan stige målt i kroner og ører. Enten er kronen blevet mindre værd og derfor faldet i værdi eller pris om man vil, eller også er varen blevet mere værd - altså steget i pris. Det kan lyde som to sider af den samme mønt, men der er, selvom den offentlige debat synes blind for dette, en essentiel forskel.

Lad os fokusere på de tilfælde, hvor varen bliver dyrere først. Igennem 2021 havde vi i Europa (og i det meste af verden) den udfordring, at Naturgas blev det, man kalder en knap ressource. Ikke fordi udbuddet faldt, men fordi efterspørgslen steg. Udfasning af olie og atomkraft i Europa har betydet, at efterspørgslen efter andre energiformer er steget - herunder naturgas. Kombineret med en varm sommer, og højt elforbrug samt mindre vind, og derefter et koldt efterår betød det, at der blev rift om de sparsomme mængder. Som konsekvens eksploderede priserne på naturgas, fordi naturgas blev en mere værdifuld vare sammenlignet med alle andre varer, herunder også vores egen valuta. Når mængden af en vare som fx naturgas pludselig er begrænset, byder folk prisen op, indtil pris og mængde igen er i balance.

På papiret har dette intet med inflation at gøre, da det alene er en prisstigning, som skyldes øget efterspørgsel på en isoleret vare. Med andre ord er det en prisstigning, som har den funktion, at den fortæller markedet, at der er et underudbud af naturgas i EU, og at der er overnormal profit at tjene ved at eksportere naturgas til denne region.

Af samme årsag oplevede vi også, at en stor del af de 70 lande, der udvinder naturgas, omdirigerede mere af deres eksport til EU for at få del i denne “fest”. Dette løste ikke alle vores forsyningsproblemer, men det havde den effekt, at naturgas blev en mindre knap ressource end tidligere og dermed mindre værd sammenlignet med alle øvrige varer og dermed også mindre værd målt i kroner og ører = faldende pris.

En prisstigning er dermed sjældent permanent, fordi den blot er et symptom på en kortvarig situation, hvor udbuddet er mindre end efterspørgslen. Ligeledes er prisstigningen i sig selv en del af de markedsmekanismer, der giver producenterne incitamenter til at udfylde dette manglende udbud.

Inflation derimod er en helt anden størrelse. Ordet i sig selv kommer af det engelske ’inflate’ - på dansk ’puste op’ og er alene en beskrivelse af en forøgelse af pengemængden. Som tiden er gået, er vi begyndt at blande dem lidt sammen, men denne misforståelse skyldes, at inflation alt andet lige medfører prisstigninger. Dette fordi når man øger mængden af penge i samfundet, gør man dem til en mindre knap ressource sammenlignet med alle øvrige varer, og derfor bliver de også mindre værdifulde.

Prisstigninger forårsaget af en øget pengemængde er de eneste prisstigninger, som vi konstruktivt kan diskutere, fordi det er de eneste prisstigninger, vi kan gøre noget ved. For at sige det lidt mere præcist er det prisstigninger, vi selv har skabt, eller rettere sagt, vores nationalbank har skabt, fordi den konstant pumper penge ud i samfundet for at holde økonomien i gang (og for at opretholde vores fastkurspolitik med Euroen).

Er man utilfreds med prisstigninger, og det er der så rigeligt med årsager til at være, er det altså det eneste sted, man kan pege fingeren hen. Lige nu ”printer” alle verdens centralbanker så mange penge, at de er ved at sætte hele det finansielle system ud af drift.

Det er vigtigt at distingvere mellem inflation og prisstigninger, fordi vi dermed kan præcisere, hvor problemet ligger. Dette fordi det ene er et problem, man kan gøre noget ved, det andet er noget, man skal lade markedet tage sig af. Prisstigninger, som beskrevet ovenstående, er et rent markedsfænomen. Det er den evige historie om udbud og efterspørgsel, og det er så fintfølende mekanismer, at man gør klogest i ikke at blande sig.

Inflation derimod er noget vi selv styrer…. og løsningen på dette er ganske simpel: Stop seddelpressen og hæv renterne.

Hvordan kan man så kende forskel på prisstigninger og inflation

Det er altså forståeligt, at vi blander prisstigninger og inflation sammen. Alene det, at vi bytter om på dem, bevidner, at der er en sammenhæng. For fremtidig reference har jeg derfor inkluderet nedenstående huskeregel.

En prisstigning er, når én vare, fx naturgas, stiger i pris sammenlignet med alle øvrige varer som følge af øget efterspørgsel.  

Inflation er, når mængden af penge i samfundet stiger og derfor bliver mindre værd relativt til alle øvrige varer. Dermed forværres pengenes vekselforhold, og de prisstigninger, vi oplever under inflation, skyldes altså ikke, at de varer, vi handler, er steget i pris, men i stedet, at pengene er faldet i pris.

Hvis du synes dette emne er interessant kan du læse videre i bogen ‘Den lille guide til Penge, Krak og Bobler’ som kan købes gennem Bog og Idé eller direkte hos forlaget.

Her afdækker jeg den økonomiske og monetære historie tilbage til de tidligste stammefolk, og beskriver skridt for skridt de begivenheder der har ført til den inflation der nu rammer os.